top of page

Behandling af hjernerystelse

​

”Jeg ønsker det ikke for min værste fjende!”

​

Det hører jeg tit, når folk med hjernerystelse kommer til deres første behandling hos mig. Tankevækkende nok ender de fleste med at tilføje, ”Men jeg ville ikke have været det foruden”.

 

I femten år har jeg behandlet mennesker med hjernerystelse og senfølger efter hjernerystelse. Jeg kan glæde dig med at alle har fået det bedre :)

​

Under et behandlingsforløb kommer vi typisk omkring en del af følgende aspekter:

 

Negative tanker forlænger helbredelsesprocessen

​​

”Hvornår kan jeg vende tilbage på fuld tid?” og ”Bliver jeg nogensinde mig selv igen??” er tophits, der kører på repeat inde i hovedet, sammen med andre bekymringsklassikere. Den fortumlede hjerne forsøger ovenikøbet at regne ud, hvad der vil ske ude i fremtiden, hvis det og det, og hvis nu ikke.

Men tankemylder og bekymringer sætter hele dit system i alarmberedskab, så en del af behandlingsforløbet handler om at finde teknikker, der giver dig ro på tankerne, så hjernen endelig kan begynde at restituere.

​

Restitution

​

Måske var oplevelsen af traumatisk karakter, da du fik hjernerystelse. Måske var det bare et lille slag. Uanset hvad, så skal vi have ro på kroppen. Med blide teknikker kommer du ned i gear på briksen. Det kan være en meget fremmed oplevelse, hvis du har levet i overhalingsbanen det meste af dit liv. Men det er nødvendigt, for at en helbredelsesproces kan begynde.  

​

Det forslåede og spændte væv behandles

​

Hjernen og den forlængede rygmarv er godt beskyttet af knogler og senet væv (tilsammen kaldet kranio-sakral systemet), men når vi slår os, trækker vævet sig sammen og kranieknoglerne kan miste den bevægelighed, der gerne skal være imellem dem. Muskler kan også spænde op og give smerter og hovedpine. Vi løsner det hele og skaber gode arbejdsbetingelser for den tågede hjerne.

​

Gaven ved at få hjernerystelse

​​

Når man får hjernerystelse, er der kun energi til de allermest nødvendige aktiviteter. Det viser sig ofte at være en kærkommen anledning til at muge ud i ansvarsområder, man bevidst eller ubevidst har taget på sig gennem livet. Hvis det ringer en klokke, kan du læse mere herom på siden, ”Hjernerystelse? Stress? Smerter?”

​

​

Det er min erfaring at vi efter tre behandlinger har en god fornemmelse af, om denne behandlingsform er vejen for dig. Heldigvis dækker flere og flere sundheds- og ulykkesforsikringer behandling med kranio-sakral terapi.

Sti på Tegners_edited.jpg
bottom of page